Et pulsoximeter er et apparat, som nemt og hurtigt kan måle iltindholdet i dit blod. Pulsoximeter findes i to udgaver, således kan du både få målt iltindholdet på hospitalet, ligesom du kan få en udgave til hjemmebrug. Det er som sagt en simpel og sikker måde at tjekke iltindholdet i dit blod på, da du blot skal sætte plastik clipsen fra apparatet fast på det yderste af din pegefinger. Herefter beregner maskinen selv resten, og du vil kunne se resultatet på skærmen. Det lyder måske simpelt at benytte et pulsoximeter, men hvordan hele processen foregår er noget sværere at forklare.
Sådan fungerer et pulsoximeter
Resultatet på dit pulsoximeter er nemlig baseret på målinger af forskellen på det det røde farvestof hæmoglobin, der transporterer ilt i blodet. Det er nemlig videnskabeligt bevist at iltet hæmoglobin, og ikke-iltet hæmoglobin, i blodet er to forskellige farver. Plastik clipsen fra dit pulsoximeter, som du placerer yderst på din pegefinger, er udstyret med to lysdioder, hvor den ene udsender et usynligt infrarødt lys og den anden et rødt lys. Forskellen mellem de to giver svar på hvor stor en del af hæmoglobinet i blodet der er iltet, og dermed også hvor meget ilt der transporteres rundt inde i dig. Det er dette resultat der kommer frem på pulsoximeter skærmen, når du foretager en ”undersøgelse”. Det er dog ikke altid så enkelt, da der kan komme diverse ting såsom ben og knogler i vejen, men dette er ikke nogen hindring for et pulsoximeter.
Hvem har gavn af et pulsoximeter?
Der er mange mennesker i verden, der har gavn af et pulsoximeter. Der findes rigtig mange mennesker, hos hvem det er livsnødvendigt at kende iltindholdet i blodet. Derfor er det også meget nyttigt, at der er kommet et pulsoximeter, som patienter kan bruge i hjemmet. Det er især nyttigt med et pulsoximeter for mennesker med nedsat lungekapacitet; – herunder også KOL patienter. KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, og det menes at over 400.000 danskere lever med sygdommen. Dette er blot med til at vise hvor stor gavn et pulsoximeter, kan være for disse mennesker og deres daglige kamp imod KOL.