Lone var kun 40 da hun fik konstateret for højt blodtryk. Hun var godt klar over at hendes livsstil ikke var videre sund. For meget fed mad, ingen motion og overvægt var ikke ligefrem det sundhedsstyrelsen anbefalede. For højt blodtryk lå til familien, eller rettere den usunde livsstil. Hendes forældre havde haft flere blodpropper. Derfor undrede det hende også at hun ikke havde gjort noget ved det før hendes læge fortalte hende at blodtrykket var alarmerende højt. Lægen brugte en blodtryksmåler. Da Lone kom hjem igen med den nedslående besked og hun fik tænkt tingene igennem, besluttede hun sig for at anskaffe sin egen blodtryksmåler. Som sagt som gjort. Et par dage efter blev blodtryksmåleren bragt til døren. Lone åbnede pakken med bævende hænder og kiggede på blodtryksmåleren. Det var en lille handy måler som hun ville kunne tage med overalt. Hun havde dog ikke tænkt sig at blive fanatisk med at måle sit eget blodtryk men nu havde hun i det mindste chancen for at kunne holde en slags kontrol med sig selv uden at skulle gå til lægen og blive målt med hans blodtryksmåler. Hun var også godt klar over at blodtryksmåleren heller ikke ville være en nem løsning på et stort problem. De næste mange måneder ville kræve en stor indsats af hende. Det vigtigste var at hun ændrede sin kost og begyndte at dyrke noget motion.. Med blodtryksmåleren ville hun kunne måle om der var fremskridt eller ej, og hun var overbevist om at blodtryksmåleren ville fungere som en slags gulerod for hende. Lone havde altid haft rygrad som en regnorm, men nu var hun 100 % opsat på at det skulle lykkes og at blodtrykket skulle sænkes. Hun kiggede endnu engang på blodtryksmåleren og følte sig godt tilfreds med købet. Hun tænkte at en blodtryksmåler nok ikke ville være en dårlig ide som gave for familien. 123456oratectxp
